"DET BATTER" ~ at sætte fokus.....

Social -og sundhedspolitiske emner.

 

En sikker død for BPA-brugerne - men en gevinst for kommunerne!

 

Efter at have læst på Muskelsvindfondens hjemmeside, ser jeg med forundring og stor bekymring, hvordan Randers kommune har nogle planer vedrørende BPA-ordningen.

 

Randers kommune lytter til Muskelsvindfondens kritik og lovliggør delvist sin kvalitetsstandard for BPA-brugernes levevilkår og sundhed, imidlertid kan jeg se, at der ligger noget under overfladen ved kommunens krav om, at BPA-brugerne udelukkende skal leve af indkøbte færdiglavede retter.

 

Randers går dog med til at handicaphjælperne fortsat skal kunne yde hjælp til madlavning, hvor brugerne ikke tvinges til at benytte den kommunale madservice.

I stedet lægger kommunen op til at henvise BPA-brugere til at leve af supermarkedernes færdigretter, som opvarmes!

 

Et af de basale formål med at have en BPA-ordning er, at brugeren har ret til at få praktisk hjælp til indkøb og madlavning efter brugerens anvisning, fordi selve

formålet med en BPA-ordning er et så

normalt og selvstændigt liv som muligt. Desværre forholder det sig ikke længere

sådant i BPA-ordningerne i landets kommuner.

I dag sammenlignes og harmoniseres ordningerne med borgerne i hjemmeplejen - en sikker død for BPA-brugerne - men en gevinst for kommunerne.

 

Jeg ser mange bagsider ved denne idé:


  • Dårligere sundhed og vægtforøgelse hos brugerne øges markant - og forringet nærings- og tilsætningsstoffer i retterne vil være i modstrid med brugernes eventuelle økologiske livsstil.


  • Det etiske aspekt - fordi borgere tvinges til at leve af dårlige råvarer og industri forarbejdede retter i eget hjem.


På den anden side er tanken måske, at borgerne kan styrke helbredet ved at blive fodret med industriens proteindrikke - tænker på den stupide ARLA reklame, som for tiden kører i fjernsynet?


Ydermere tænker jeg på de borgere med handicap, som har et bredt socialt netværk!


Skal BPA-brugernes f.eks. børn og besøgende gæster have færdigretter fra supermarkedet?


Der er en filosofi om kvantitet på bekostning af kvalitet. Se bl.a. på diskussionen om robotstøvsuger eller varme hænder, som skal ”svinge” en almindelig støvsuger.

Hvis der skulle foreligge en besparelse i dette, er det ved, at brugeren selv står for indkøbet af dyre

færdigretter, som skal opvarmes eller ved, at brugeren så kan skæres i hjælpertimer?

Når færdigretter koster mere, end de ingredienser borgeren i forvejen køber til sin egen madlavning, er det vel hjælpertimerne, en kommune som Randers er ude efter, ellers kan jeg ikke se logikken heri.

 

Et helbred baseret på indtag af sunde madvarer er vel en besparelse på den lange bane, livstilsygdomme udløst af industri retter er en sabotage af folks helbred, der i sidste ende bliver behandlingskrævende og dyrt.

 

Konkret set - et sundhedsøkonomisk selvmål fra det offentliges side!

 

Kildehenvisning til Muskelsvindfondens hjemmeside med det aktuelle emne: http://muskelsvindfonden.dk/handicappolitisk-indlaeg/randers-lytter-til-kritik-delvist-i-hvert-fald/

                                           Dette indlæg er skrevet d. 18. november 2015.

                                                                            Opdateret d. 26. november 2016.